Fra Uluru til Adalaide

hey kaere alle derhjemme

Saa er der nyheder igen fra os - vi er nu halv vejs paa vores rejse (tidsmaesigt - vi har nu koert 6000 km hvilket sandsyneligvis er 2/3 af den distance vi kommer til at koere) og de sidste paa uger har ikke vaeret kedelige

vi har virkelig meget at fortaelle saa foer du laeser videre skulle du tage dig en kop kaffe og saette dig behageligt og give dig tid til at laese om hvad der nok har vaeret den stoerste oplevelse hernede....

klar ?...

I Alice Springs efterlod vi vores rejse buddies fra Mount Isa (og Christoffers kasket...dumt) og tog videre paa egen haand med naesen med Uluru, det er ret haardt at koere i Oerkenen saa vi begyndte at glaede os noget til at se havet igen - tilgengaeld regnede det lidt - det er faktisk ret velkomment naa man koere i 35 graders varme (jeg ved ikke om vi har naevnt det foer men vi har haft det saa varmt at Benzinen i vores reserve dunkt kogte ! )

Omkring Tirsdag kom vi til Uluru og den National park som den ligger i - vi besteg Urulu (selvom at Aboriginalsne paa stedet faktisk bad en om at lade vaere ... lidt underligt ) og det var en ret haard tur, op ad 45 grader stejl haard klippe, men en god oplevelse vi fik nogen gode billeder paa toppen

Vi klatrede ned igen og tilbragte natten paa Ayers Rock resort - laekkert sted (men dyrt...)

Saa stod den paa 500 km koere tur til Cooper Pedy som var noget af en overaskelse - den er verdens Opal hovedstad - en stoevet varm by hvor folk bor i huler under jorden og graver efter Opaler i det oede terraeng omkring byen, 97 % af verdens opaler kommer fra Australien og 80 % af dem kommer fra Cooper Pedy, og ifoelge folk har de ikke fundet halvdelen af Opalerne i jorden endnu ....

Vi tog en meget interessant tur i en gammel mine og hoerte om hvordan folk har fundet 100.000 $ paa at grave deres jordhule (kaldet Dugout) ud.
Vi Osede i nogen lokale Opal forretninger og kom helt tilfaeldigt i snak med en lokal Mine arbejder - de fleste er selvstaendige og graver flere forskellige steder i loebet af et aar, enten med Spraengstof eller Bulldozer.
Manden vi snakkede med fortalte at han ikke havde vaeret paa ferie i 36 aar, ret vildt men han var ret vild med at grave opaler (of course)
Han anbefalede en DVD som hedder "opal fever" men han ville ikke fortaelle hvad der var paa den
Nu har vi faaet set den og opdaget at han er finderen af en verdens kendt opal kaldet "The Virgin Rainbow" et stykke opal som er paa stoerelse med en normal pegefinger men som er over 500.000 $ Vaerd ! han er faktisk den mest succes fulde mine arbejder i Cooper Pedy ....

Fra Cooper Pedy koerte vi mod Adalaide, og det blev hurtigt klart for os at vi havde et alvorligt problem med bilen - det startede svagt men blev hoejere og hoejere - vi vidste ikke hvad der var galt, bilen loed mere og mere som et lokomotiv, det var ikke godt...
Vi kom frem til Adalaide loerdag aften, traette, deprimerede og naervoese, vi fandt endelig en camping plads og besluttede at Elvis skulle til mekanikeren, men da det var soendag neaste dag, og da mandag var public holiday var vi noget paa den, der vi gerne ville videre til Brisbane.... saa vi besluttede bare at vi ville bruge soendagen paa at slappe af ... men saa saa vi et stilt hvor der stod "Lutheran Church" og taenkte selvfoelig vi skal der i kirke - det var vi ikke vaeret endnu !
og det gjorde vi saa og sikke en god beslutning det var - kirken holdt en stille og rolig messe med ligturgi som vi kender det derhjemme, allerede da vi gik ind i kirken foelte vi os lidt hjemme.
Der var mest aeldre mennesker i kirken saa vi var vist lidt af et hit, der var ihverfald mange der gerne ville snakke med os bagefter, vi kom til at naevne at vores bil sagde sjov lyde og vi havde brug for en mekaniker - lige pludslig var der en der sagde at kirketjernen var mekaniker og vi spurgte ham om det - foer vi vidste af det koerte han en tur med bilen og fandt ud af hvad der var galt.
Da hans bil ikke kunne starte den morgen, havde han taget sin arbejdsbil til kirke, dvs at han havde alt vaertoejet med og vi parkerede den over en hoej kantsten og foer vi vidste af det havde vi faaret reparet vores bil - og foer vi kunne naa at kloe os i hovedt og sige "hvad skete der" ?, blev vi inviteret hjem til en familie og budt paa frokost, efter det koerte de os hen til en anden familie som boede paa en "hobbi farm" i udkandten af Adalaide og faren i familien : Peter, gav os en tur i den lokale national park.... det blir vildere

Da vi koerte vaek i Elvis efter at en meget flink kirketjener (som vist nok hed Mathew) havde reparet vores Universal Joint (det er den aksel som sidder mellem krankakselen og baghjulende - meget meget vigtig del af en bil) opdaget vi til vores store aergelse at lokomotivet stadig koerte under bilen - meget skuffende, men vent Gud havde stadig lyst til at forkaele TEAM DENMARK....
Efter koereturen i National parken blev vi inviteret til en Lovsangs aften i en anden kirke vi blev koert derhen af den samme familie som gav os frokost (Magaret, Ian og Mark Nifsky) det var en god aften og isaer taleren var sej, efter moedet snakkede vi med en masse mennesker og fik nummeret paa en mekaniker som kom i kirken.
Peter og hans familie tilboed os at bo paa deres farm, vi takkede ja, og de slog en camplet op til os (Moren ; Katie har vasket vores toej idag....) og forkaelde os paa alle mulige maader.... (naa jeg sidder her og skriver det hele ned virker det hele for stort til at fatte...)
Den Mekaniker som vi havde faaret nummeret paa var muligvis det flinkeste menneske, vi har moedt paa turen, han kikkede paa bilen, fandt grunden til lyden (som var at kugle lejet i hoejre bagdaek var kaput.... pretty serious stuf...) han lavede det mens vi saa Adalaide, og han gjorde det helt vildt billigt (jeg ved ikke hvor meget vi sparrede, men som han sagde - Your guys are young, so I have taken care of you, God bless you)
saa fordi vi gik i kirke, fik vi lavet vores bil 2 gange (billigt) faaet gratis mad 4 gange, moedt en masse dejlige kristne mennesker og faaet den stoerste oplevelese overhovet mens vi har vaeret i Australien - vi skal i kirke igen
Elvis har aldrig koert saa godt !!!

Imorgen (onsdag) tager vi videre mod Brisbane hvor den skal staa paa rutsjebane tur og hvor vi skal moedes med vores dykker venner fra Cairns

Mange kaerlige hilsener fra os hernede

PS. som jeg skrev fik vi vores bil reparet 2 gange foerste gang hjalp det ikke paa lyden, men tilgengaeld fik vi repareret noget der kunne have vaeret livfarligt.... og som faktisk var vigtigere end det der var skyld i lyden - Gud hjealper ikke med altid med det vi tror vi har brug, men han er der altid med DET vi virkelig har brug for .... vildt

PPS. Vores Flickr har faaet en masse nye billeder oploaded - check det ud... der kommer ogsaa snart nogen videoer herfra :)